Du oplever Kronborg, Fredensborg, Eremitagen, Rosenborg, og Amalienborg slot på denne vandretur.
Turen starter i Helsingør, hvor vi går langs Kronborg Slot mod Fredensborg Slot. Næste morgen går vi gennem slotsparken til Frederiksborg Slot. Efter morgenmaden vandrer vi mod Dyrehaven og overnatter i Rådvad. Næste dag går vi gennem Dyrehaven, forbi Eremitageslottet og ad Strandvejen til Rosenborg Slot, og derfra til Amalienborg.
Bagagetransport kan vælges til, for 100 kr. pr. kuffert maks 15 kg.
Der kan forekomme ændringer i programmet grundet lokale forhold.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
OVi mødes på Helsingør Station klokken 10:00 og går derfra langs havnen og har Kronborg på vores højre hånd. Videre ud af byen, hvor vi kommer gennem Teglstrup og Gurre Hegn, inden vi kommer til Fredensborg, hvor vi overnatter tæt på slottet. (Cirka 27 km) Vi ankommer til Danhostel i Fredensborg ved 16:30 tiden, og klokken 18:30 serveres en to retters menu. Du får et værelse med sengetøj og eget bad.
Efter morgenmaden skal vi opleve slotsparken, der går ned til Esrum Sø. Langs søen vandrer vi mod Gribskov, som fører os til slotsparken ved Frederiksborg Slot. Derfra overnatter vi tæt på Store Dyrehaven i Hillerød. (Cirka 22 km) Vi ankommer til Danhostel i Hillerød ved 16:30 tiden, og klokken 18:30 serveres en to retters menu. Du får et værelse med sengetøj og eget bad.
Denne dag vandrer vi gennem Store Dyrehaven, forbi Allerød, hvor vi tager S toget til Birkerød og sparer 7 km. Fra Birkerød kommer vi til Furesøen og videre til Rådvad ved Dyrehaven, hvor vi overnatter. (Cirka 24 km) Vi ankommer til Danhostel i Raadvad ved 16:30 tiden, og klokken 18:30 serveres en to retters menu. Du får et værelse med sengetøj og eget bad.
Vi skal nu opleve Eremitageslottet midt i Dyrehaven, og derfra langs Strandvejen mod København, hvor vi går gennem Kongens Have og se Rosenborg Slot. Vi vandrer nu mod Amalienborg Slot og turen slutter i Amalienhaven. (Cirka 23 km) Vi tager afsked sidst på eftermiddagen.
Du er altid velkommen til at kontakte os - vi sidder klar til at hjælpe dig.
Vi gør brug af cookies på denne side, for at fremme brugeroplevelsen. Ved at klikke på knappen "Accepter" accepterer du kendskab til og vores brug af cookies.
Accepter