Februar er et overraskende godt tidspunkt at opleve Albanien. Mens store dele af Nord- og Centraleuropa stadig er præget af vinter, mærkes foråret allerede her. Dagene bliver længere, solen skinner ofte, og i lavlandet begynder de første blomster at springe ud. Fuglelivet bliver mere aktivt, og landskabet vågner langsomt til live. Samtidig er Albanien et af Sydøsteuropas vigtigste vinterkvarterer for fugle. Over 160.000 vandfugle fra Nord- og Østeuropa overvintrer hvert år i landets vådområder, laguner og søer. Store flokke af ænder, vadefugle, måger, hejrer og rovfugle gør vinteren til en af de bedste perioder for at opleve fuglene.
Rejsen er nøje sammensat og fører gennem Albaniens vigtigste fugleområder, fra kystens spændende vådområder som Durrës, Divjakë–Karavasta og Vjosë–Nartë til indlandets søer, skove og bjerge. Undervejs opleves en markant kontrast mellem kystens åbne landskaber og de skovklædte højlande, hvor spætter, mejser, finker og bjergarter dominerer. Turen fortsætter mod Prespa-området og videre over grænsen til Nordmakedonien. Her kulminerer rejsen ved Ohridsøen, en af verdens ældste søer og et UNESCO-verdensarvsområde, hvor enestående natur, historie og landskaber mødes.
Ud over fugleoplevelser byder rejsen på møder med Albaniens kultur, landsbyliv og lokale køkken. Kombinationen af rigt vinterfugleliv, varierede landskaber, mildt februarvejr og autentiske oplevelser gør dette til en ideel måde at opleve Albanien på.
Sværhedsgrad på rejsen:
Godt fodtøj og fysisk form gør rejsen til en større fornøjelse.
Prisen inkluderer:
Prisen inkluderer ikke:
Der kan forekomme ændringer i programmet, grundet lokale forhold.
Vi rejser i en mindre gruppe, og bliver max 12