For første gang tilbyder vi en naturrejse til Canada. Vi har valgt at tage afsted om efteråret, hvor de canadiske skove står i de mest fantastiske farver.
Vi begynder rejsen i Quebec der ligger ved den mægtige St. Lawrence flod. Der bliver også tid til at udforske den gamle bydel i Quebec der oser af charme.
Vi kommer til at besøge en del lokaliteter der ligger langs St. Lawrence og her er naturen storslået.
Ved Cap Tourmente er fuglelivet meget varieret med mulighed for masser af andefugle, trækkende Snegæs, mange af de amerikanske vadefugle og trækkende rovfugle. Skovene i området byder på en del af de amerikanske sangere, spurve, drosler og spætter, blandt andet den store Pileated Woodpecker. Her skulle også være chance for en Canadian Jay.
Vi tilbringer fire dage i området omkring Tadoussac hvor en af dagene bliver brugt på en hvalsafari. Her har vi mulighed for at se flere hvalarter, blandt andet hvidhval, og delfiner. Der vil også være Hvidhovede havørne at se langs floden.
Vi krydser floden før vi returnerer mod Quebec, og på sejlturen er der chance for kjover, Bonapartemåger og Lunder.
På sydsiden besøger vi blandt andet Parc Côtier Kiskotuk, en saltmarsk hvor der er chance for Nelson's Sparrow, en af de amerikanske spurve der er så smukke i deres dæmpede farver.
Rejsen vil ikke have fokus på at få set så mange fuglearter som muligt, men snarere at opleve den smukke natur, og de mange fugle vi støder ind i undervejs.
Prisen inkluderer:
Prisen inkluderer ikke:
Der kan forekomme ændringer i programmet, grundet lokale forhold. Vi rejser i en mindre gruppe, og bliver max 10 gæster