Kyst- og fjordvandretur
Nordkyststien til Hundested og Rørvig
Denne kyst- og fjordvandretur starter ved Tisvildeleje Station, hvor vi går langs kysten og gennem skoven mod Hundested. Turen bringer os forbi Knud Rasmussens hus, og noget af Danmarks smukkeste kyststrækning. Når vi kommer til Hundested, tager vi den hyggelige færge over til Rørvig, hvor vi tjekker ind på Rørvig Feriecenter. Om aftenen nyder vi sammen aftensmad vi serverer.
Søndag morgen efter morgenmaden, vandrer vi over Højsandet mod Dybe Sø. Derfra langs kysten til Hov Vig Vildtreservat, og videre til Rørvig, hvor færgen bringer os retur til Hundested. De to ruter er på cirka 22 km og 20 km. Du får aftensmad og morgenmad, og du kan vælge overnatning i eget, eller delt dobbeltværelse i feriehuse med hver to sove- og badeværelser.
Vi mødes på Tisvildeleje Station lørdag kl. 10:00. Turen slutter ved Hundested Station søndag eftermiddag.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Lørdag den 22. juni
Vi mødes på Tisvildeleje Station kl. 10:00 og vandrer gennem skoven, langs havet og gennem de små kystbyer. Vi spiser vores medbragte frokost i Liseleje, hvor der også er en købmand, inden vi forsætter mod Hundested. Her finder vi færgen der bringer os til vores indkvartering i Rørvig Centrets feriehuse med to sove- og badeværelser og hvert et fælles lille opholdsrum med køkken. Kl. 18:30 spiser vi sammen i seperat lokale.
Søndag den 23. juni
Efter morgenmaden vandrer vi i langs havet og nyder udsigten. Området ved Rørvig er ret unikt, med store lyngområder. Vi kommer også forbi et af Danmarks smukkeste strandområder, og den spændende natur ved Hov Vig Vildtreservat. Derfra langs kysten mod Rørvig. Denne dag byder på stort set ingen asfaltveje, og er en meget smuk tur. Når vi kommer til Rørvig, tager vi færgen retur til Hundested Havn, hvor vi tager afsked på stationen midt på eftermiddagen.
Overnatning
Vi overnatter på Rørvig Center, der ligger tæt på havnen, og naturen. Der overnatter vi i feriehuse, med to sove- badeværelser.
Feriehusene har et lille køkken, opholdsrum og en terrasse.