Oplev sneleopardens verden
  • Oplev sneleopardens verden
  • Oplev sneleopardens verden
  • Oplev sneleopardens verden
  • Oplev sneleopardens verden
  • Oplev sneleopardens verden
  • Oplev sneleopardens verden

Oplev sneleopardens verden

Kr. 28.885,00
10. marts 2027 – 22. marts 2027
1 Pladser tilbage
afrejsedato:

VÆLG ANTAL REJSENDE FOR AT SE PRISEN:
1 Person får eget værelse
2 Personer er i delt dobbeltværelse

Vi tilbyder dig en enestående eventyrrejse. Fantastisk natur, en farverig og fascinerende kultur og vidunderligt dyreliv gør ethvert besøg i ”Lille Tibet” til en uforglemmelig oplevelse. Området ligger i det allernordligste Indien, i regionen Ladakh, på kanten af Himalaya.

Når I ankommer til Delhi, bliver I modtaget af vores lokale samarbejdspartner i lufthavnen. Første dag byder på fugleoplevelser i Sultanpurs store vådområde. Efter en god nats søvn flyver I den korte tur til Leh, den største by i Ledakh, hvor I bliver indkvarteret på hotel. Leh ligger tæt på grænsen til Tibet, og er hovedstaden i Ladakh regionen. Byen ligger i godt 3.000 meters højde, så I vænner jer til højderne. I området vil vores lokale naturguide tage jer på opdagelse efter fugle- og dyrelivet i området ved byen.

Efter to dage i Leh, tager I til Hemis National Park, hvor I bliver indkvarteret oppe i bjergene, Overnatningsstedet er primitivt, men hyggeligt. Der er egne værelser, men fælles toilet. Herfra vil I se efter drømmearter som Sneleopard, Pallas Kat, Ulv, Los, Blue Sheep, Argali og Ibex. I fugleverden spottes der efter en stribe arter som Lammegrib, Himalayagrib, Murløber, Himalayakongehøne og Ibisbill bare for at nævne nogle. I er i højderne og skal vandre i op til 4000 meters højde, så denne rejse kræver god fysik og et godt helbred. Overnatningsforholdene er trygge og I overnatter på hotel i Delhi og i Leh. Der er både kok og hjælpere med, når I overnatter hos de lokale oppe i bjergene, så opholdet bliver en god oplevelse. Du får mange fantastiske naturoplevelser på denne rejse.

Prisen inkluderer:

  • Fly fra København til Delhi og retur
  • 11 hotel - og camp indkvartering inkl. morgenmad
  • Frokost/aftensmad i ”bjerghytten”
  • Aftensmad i Leh
  • Alle transfers
  • Indenrigsflyvning
  • Lokal yderst dygtig naturguide

Prisen inkluderer ikke:

  • Obligatorisk rejseforsikring
  • Visa
  • Drikkevarer
  • Adgang til oplevelser der ikke er beskrevet
  • Frokost/aftensmad i Delhi
  • Frokost i Leh

Der kan forekomme ændringer i programmet, grundet lokale forhold.

Maks 8 gæster