Porto og bjergstien
  • Porto og bjergstien
  • Porto og bjergstien
  • Porto og bjergstien
  • Porto og bjergstien
  • Porto og bjergstien
  • Porto og bjergstien

Porto og bjergstien

---
19. august 2024 - 23. august 2024
Rejsen er udsolgt
afrejsedato:


På denne rejse kommer du til det smukke område sydøst for Porto. I området ved byen Arouca kommer du på en spændende oplevelse. I 2020 åbnede vandrehængebroen 516 Arouca der går over floden Rio Paiva, en smuk bro, med en fantastisk udsigt. Langs broen er der bygget en boardwalk på 8 kilometer som du må opleve. Turen byder på mange trappetrin, men det er anstrengelserne værd.

Rejsen starter den første dag, efter vi er landet i Porto, med en mindre vandretur i bjergene ved Albergaria da Serra. Derfra kører vi til vores hotel, vi skal benytte de to første dage. Dagen efter kører vi til starten af boardwalken, og vandrer langs floden til vi kommer til hængebroen. Hvis du ikke ønsker at vandre over og tilbage på broen, bliver du bare ved indgangen og nyder udsigten, derefter fortsætter vi langs floden.

Oplev, eller gense, Porto der har så meget at byde på. Du kan vælge en tur på Douro Floden under de 5 broer, se byens mange seværdigheder, gå i verdens smukkeste boghandel, og nyde udsigten fra parken Jardins do Palácio de Cristal. Du kan også tage de første 5 kilometer af Caminoen fra Porto ud til Farolim de Felgueiras ved Atlanterhavet, og måske skinnebussen retur. Porto byder jo også gerne på et glas portvin.

Du kan vælge at forlænge rejsen med 6 vandredage på den Portugisiske Camino. Fra Esposende til Vigo i Spanien. I alt cirka 100 kilometer. Vi kan booke overnatninger og bus retur til Porto. Finn vandrer med på den tur.

Denne rejse er for dig der elsker eventyr i godt selskab

Sværhedsgrad på rejsen:

På denne rejse kommer du ud i terræn med flere niveauforskelle.

Prisen inkluderer:

  • Fly fra København til Porto og retur
  • 4 hotelovernatninger inkl. morgenmad
  • Al transport mellem lokaliteterne i minibus
  • Dansk guide på hele turen (Finn Williams)
  • På denne rejse er der plads til maks. 7 gæster

Prisen inkluderer ikke:

  • Eventuel rejseforsikring
  • Drikkevarer
  • Frokost og aftensmad

Der kan forekomme ændringer i programmet, grundet lokale forhold.
Maks 7 deltagere.

Har du spørgsmål til noget?

Du er altid velkommen til at kontakte os - vi sidder klar til at hjælpe dig.